Vandløsninger til kalve og ungdyr i vækst
Kalve har behov for vand allerede i et tidligt stadie, og de drikker hyppigere end ældre dyr. Fra de er to uger skal kalvene have permanent adgang til frisk vand for at få dækket vandbehovet. Med alderen vil dyrenes vandindtagelse stige, og vand kan derfor tildeles via drikkekopper eller drikkekar. Jyden tilbyder forskellige størrelser og typer af drikkekar: fritstående, til ophæng på væg og til montering på mur/stolpe. Alle drikkekar tilkobles en svømmeventil, som er med til at sikre, at der altid er rent og rigeligt vand tilgængeligt for dyrene. Ved fritstående drikkekar kan dyrene indtage vand fra begge sider. Det bør desuden tilstræbes, at der altid er minimum to drikkesteder pr. dyregruppe.
5 grunde til at vælge drikkekar fra Jyden
- Flere karstørrelser og -modeller = Kundetilpasset løsning
- God bredde og moderat dybde = Større vandoverflade, mindre spild
- Indbygget vandcirkulation = Forhindrer frostspringning
- Gummiprop i bunden = Nem tømning og rengøring af karet
- Lavet af rustfrit stål = Sikrer stabilitet og lang holdbarhed
Foderkrybber til sikring af optimal fodertildeling
Kalve i fællesbokse kan tildeles foder i krybber, der fås i forskellige størrelser (80 cm, 120 cm, 160 cm og 200 cm), tilpasset antallet af dyr og deres størrelse. Krybberne er udført i brun plast med indstøbte bøjler, der gør at krybben kan ophænges på 2" rør - på fronten af fællesboksen.
Til større kalve og ungdyr kan foderet med fordel tildeles i en stor, grøn plastkrybbe med et rumindhold på 180 liter for at sikre at dyrene har en tilstrækkelig fodermængde til rådighed døgnet rundt. Med krybben ophængt på frontlågen, er det let at fjerne krybben, når dyrene skal flyttes ind og ud af fællesboksene.
Krybbernes rundinger muliggør en nem rengøring. Krybbeudformningen er samtidig med til at minimere foderspild, da krybbens høje forkant giver mulighed for at det foder, som dyrene spilder, mens de gumler, falder tilbage i krybben. Det optimerer på foderudnyttelsen til gavn for produktionsøkonomien.