Om Jyden Bur

Jyden Bur har siden sin grundlæggelse i 1923 haft en central rolle inden for udvikling af staldinventar. Familien Andersen startede virksomheden i den lille by Bur, vest for Holstebro, med at producerer bindsler til kvægstalde. Gennem årene har Jyden Bur udviklet sig til en førende leverandør af inventarløsninger, som opnår den optimale staldeffektivitet i forhold til indretning og behov om dyrevelfærd, staldmiljø og medarbejdertrivsel.

I 2024 markerede virksomheden en ny æra, da Tom Bach Nielsen, Jens Agergaard og Ivan Petersen overtog ejerskabet. Med et stærkt fokus på dansk produktion leverer Jyden Bur nu staldinventar til både kvæg og får samt vandingsmaskiner til markdrift. Samme år lancerede Jyden Bur nemlig vandingsmaskinen JB-700, der er designet til at lette landmandens daglige opgaver, men også bringe avanceret teknologi og stabilitet ind i markarbejdet.  

Med mere end 100 års erfaring og en evne til at tilpasse sig landbrugets skiftende behov, fortsætter Jyden Bur med at udvikle løsninger, der matcher moderne landmænds krav – uanset om det kvæginventar, fårinventar eller vandingsmaskiner til markdrift.