Børster til hudpleje og beskæftigelse

Kalve og ungdyr har også behov for hudpleje - og til disse dyregrupper kan Jyden anbefale en stationær dobbeltbørste eller alternativt en roterende, frithængende børste, som dyrene kan anvende til hudpleje og beskæftigelse. Den stationære børste monteres på væg eller stolpe med de to børster placeret henholdsvis horisontalt og vertikalt. Når dyrene gør brug af børsterne, bliver deres hud renset og blodomløbet stimuleret. Det optimerer på dyrevelfærden, væksten og nedsætter risikoen for hudlidelser.

5 grunde til at vælge børster fra Jyden

  • Enkelt design = Nem at montere
  • Nem justering ift. dyrenes højde = Fleksibel anvendelse
  • Stærk konstruktion = Lang holdbarhed
  • Effektiv hudpleje = Øget dyrevelfærd
  • Ingen motor = Økonomisk besparelse

Gummimåtter til sengebåse

Jyden har et stort udvalg af kvalitetssikre gummimåtter til sengebåse. En af vores mest populære løsninger er en 4 eller 8 mm. tyk topdug med 45 eller 60 mm. latexunderlag (Bredde 180 cm). Denne løsning giver god hvilekomfort med et underlag, der former sig efter kreaturernes anatomi, og samtidig er der en god vægtfordeling, hvorved haser og hofter belastes mindre. Topdugen giver øget skridsikkerhed og gør det nemmere for kreaturerne at rejse og lægge sig. En løsning med stor formstabilitet samt slidstyrke - og derved en lang holdbarhed. Til ungdyr anbefaler Jyden en 20 eller 30 mm gummibane (B= 160, 170 og 180 cm).

Gummimåtter til gangarealer

På faste gangarealer kan anvendes måtter udformet med zigzag-kanter, hvilket sikrer en nem montage, da der ikke kræves øvrige samlinger i gulvet. Den bløde overflade motiverer desuden dyrene for mere bevægelse og sikrer en komfortabel og naturlig skridtgang. Større aktivitet stimulerer blodcirkulationen i benene og minimerer risikoen for ben- og klovlidelser, hvilket resulterer i en lavere udskiftningsprocent i besætningen. Til spaltegulve anbefaler Jyden en gummimåtte med et unikt udformet fastgørelsessystem, der sikrer måtten formstabilitet og dermed en lang holdbarhed.