Manden bag maskinerne

Manden bag maskinerne

I over 30 år har Kristian spillet en nøglerolle i produktionen hos Jyden Bur. Han har gennem årene været en vigtig del i at udvikle produktionen og gøre arbejdet smartere og nemmere. 

Kristians startede som smed, og siden han kom til Jyden Bur for 33 år siden, har han været med til at ændre, hvordan man arbejder i produktionen.

- Jeg har altid været fascineret af maskiner og, hvordan de kan gøre arbejdet smartere. Hos Jyden Bur har jeg haft muligheden for at udvikle, så det gør en forskel i hverdagen. Det er fantastisk at se, hvordan produktionen optimeres og samtidig gøre det nemmere for mine kollegaer, siger Kristian.

Med sin store interesse for maskiner og styringsteknik har han udviklet maskiner, som ikke bare gør arbejdet lettere, men også sikrer, at kvaliteten altid er i top. 


Mindre arbejdsbyrde og højere kvalitet
En af Kristians store succeser er udviklingen af en svejsemaskine, som nu står for svejsning af bjælker til fårestalde. Tidligere blev arbejdet gjort manuelt, men nu tager maskinen over.

- Før skulle vi stå og svejse hver enkelt bjælke manuelt, og det var både hårdt og tidskrævende. Med den nye maskine kan vi svejse hurtigere og mere præcist. Det betyder, at bjælkerne er ens, og det sparer os en masse tid. Samtidig er det mindre fysisk krævende for medarbejderne, hvilket er en kæmpe fordel, forklarer Kristian.

Nysgerrighed driver udviklingen
Kristian har også lavet maskiner, der bøjer rør og præger små dele af inventaret. Han elsker at rode med teknikken og finde måder, hvorpå tingene kan gøres bedre.

- Jeg har altid været nysgerrig på, hvordan tingene virker. Det er spændende at forstå, hvordan vi kan optimere en proces, så det hele kører mere glat. Det handler ikke kun om at lave bedre produkter, men også om at gøre arbejdsdagen nemmere for alle. Hvis vi kan forbedre selv de mindste detaljer, kan det gøre en stor forskel, siger han.

Selvom Kristian har været i virksomheden i over tre årtier, er han stadig fuld af energi og klar til at tage fat på nye opgaver. 

- Tiden er gået virkelig hurtigt. Jeg synes stadig, det er lige så spændende som den dag, jeg startede. Der kommer hele tiden nye udfordringer, og det er dem, der holder mig motiveret. Jeg er langt fra færdig med at finde nye løsninger, fortæller han.

Se en af Kristian Just's maskiner i brug
Maskinen herunder er udviklet til at automatisere bøjning og prægning af mindre inventardele.

Tilbage til blog