Pris- og levering
Alle priser på Jyden Bur’s hjemmeside er excl. moms. Firmaet tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
Med mindre anden skriftlig aftale foreligger godkendt af Jyden Bur, skal betalingen finde sted 8 dage efter fakturadato.
Ordreværdi på over Dkr. 50.000,- excl. moms leveres FCA kundens adresse i Danmark.
Udgifter til paller er ikke medregnet i prisen og vil først fremkomme under fakturering.
Engangspaller á dkr. 55,- /stk.(tages ikke retur)
Ramme for engangspalle á dkr. 100,- /stk.(tages ikke retur)
Rørpaller á dkr. 750,- /stk.(krediteres ved returnering)
Firmaet forbeholder sig ret til at regulere prisen på varer, der ikke skal leveres omgående, såfremt firmaets priser har ændret sig på leveringsdagen.
Ved udsolgte varer, sendes varer så snart varen er på lager igen. De anførte leveringstider er foreløbige.
Endelige leveringstider bekræftes af firmaet. Erstatningskrav på grund af overskridelse af leveringstiden kan ikke gøres gældende, og annullering af ordre på grund af forsinket levering kan ikke anerkendes, med mindre skriftlig aftale herom foreligger.
Dækningskøb anerkendes ikke, og der kan ikke rejses krav om erstatning for driftstab på grund af varens forsinkede fremkomst. Firmaet tager forbehold for enhver form for force majeure fra accept- til leveringsdato.
Montage
Alle leveringer foretages uden montage medmindre skriftlig aftale herom foreligger. Montagebeløb er altid anført til nettopris.
Reklamation
Det er købers pligt straks ved varens levering at undersøge om denne er i orden, og eventuel reklamation må være firmaet skriftlig i hænde senest 8 dage efter varens levering. Reklamation berettiger ikke køber til at tilbageholde betaling for præsterede leverancer.
Returvarer
Returnering kan kun finde sted for varer, der fremstilles som standardvarer, og kun efter aftale med firmaet. Returvarer skal sendes franko. Ved kreditering foretages i hvert enkelt tilfælde fradrag efter firmaets vurdering, dog altid mindst 10% til ekspeditions- og fragtomkostninger.
Ejendomsforbehold
Ejendomsretten over de solgte genstande forbliver hos firmaet, eller den til hvem dette har overdraget sine rettigheder, indtil hele købesummen med renter, omkostninger m.v. er fuldt betalt. Veksler eller andet gældsbevis anses ikke som betaling før indløsning har fundet sted.
Garanti
Firmaet yder 1 års garanti regnet fra fakturadato for dele af eget fabrikat. Garantien betyder, at defekte varer, ved frankoreturnering, gratis ombyttes til fejlfrie varer. Såfremt dette ikke er muligt, krediteres købsprisen. Firmaet påtager sig ikke ansvar for opstået tab, udlagt arbejdsløn, fragt eller andre omkostninger ved eventuel ombytning.
Ansvar for materiellets skadeforvoldelse (produktansvar)
Sælger er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af sælger eller andre, som han har ansvaret for. Sælger er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materiellet er i købers besiddelse.
Sælger er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af køber, eller på produkter, hvori disse indgår. I øvrigt er sælger ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som for personskade. Sælger er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. I den udstrækning, sælger måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde sælger skadesløs i samme omfang, som sælgers ansvar er begrænset efter de 3 foregående stykker.
Disse begrænsninger i sælgers ansvar gælder ikke, hvis man har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden part herom. Sælger og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af materiellet.
Log-in på JydenDirect
Du kan nemt og sikkert bruge JydenDirect webshop uden login. Ønsker du forhandler-login, kan vi tildele dig login med brugernavn og password. Oplysningerne er strengt fortrolige og må ikke overdrages til andre.
Support
Ønsker du support eller hjælp til brug af JydenDirect, er du velkommen til at kontakte os på jydenbur@jydenbur.dk.
Personlige oplysninger
Når du bliver oprettet som forhandler, registrerer vi dig i vores database. Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt og vil ikke blive videregivet til tredjemand. Det er dit ansvar, at dine personlige data er korrekte.
Ansvarsfraskrivelse
Jyden Bur er ikke erstatningsansvarlig for tab ved udnyttelse af de ydelser der stilles til rådighed gennem hjemmesiden.
Uden at begrænse det generelle i det foregående, er Jyden Bur endvidere ikke erstatningsansvarlig for tab, som skyldes: Nedbrud i og/eller svigtende adgang til IT-systemer eller ødelæggelse/beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til svigt i strømforsyning/telekommunikation, lovindgreb, terror eller hærværk (herunder computervirus og -hacking), uroligheder, oprør, sabotage, strejker, krig eller naturkatastrofer. Andre forhold og omstændigheder, som er uden for Jyden Bur’s kontrol.
Misligholdelse af vilkår
Jyden Bur forbeholder sig retten til uden varsel at slette dig som bruger, såfremt du misligholder nærværende vilkår.
Jyden Bur ønsker naturligvis et godt forhold til enhver af vores brugere, og vi vil i tilfælde af misbrug, kontakte dig med henblik på at finde ud af, om misbruget skyldes en uforsætlig handling fra din side. Du bør dog i alle tilfælde, hvor du er i tvivl om regler og vilkår, henvende dig til virksomheden, så du kan få vejledning i og forklaring på korrekt brug af JydenDirect.
Ændring af vilkår
Jyden Bur forbeholder sig ret til uden varsel at ændre nærværende vilkår.
Ophør
Ønsker du at blive slettet som forhandler, venligst kontakt os. Har du nogle spørgsmål vedrørende vores fordelsprogram eller vores betingelser, er du velkommen til at kontakte os.